Hingstekåring Holland 2012 |
||
|
Hingstekåringen i Holland var en stor oplevelse. Det er et show af helt andre proportioner end hvad vi er vant til hjemme i Danmark. Det danske hold var på pladsen fra morgen til aften både fradag og lørdag Man kunne godt gå hen og få lidt kriller i halsen når man sådan sad og kiggede på lækre hingste hele dagen, men så var det jo godt at Lene havde taget sin særlige solbær medicin med til os :) Der var rigtig mange lækre hingste i ringen i løbet af weekenden. Desværre var lyset i hallen ikke det bedste så det blev ikke til super mange billeder. Synes generelt de hollandske hingste har nogle dejlige smidige bevægelser. De er ikke så tunge og korte i bevægelserne som mange af de engelske hingste. Når det kommer til hovene, synes jeg der i mange tilfælde var lang vej igen for de hollandske ponyer. Det virkede ikke som om det var noget der blev lagt så meget vægt på. Indimellem forlod vi ringen og begav os ud bagi, enten for at shoppe eller gå en tur ned gennem staldområdet, hvilket i sig selv var en stor oplevelse. Når ikke vi var på pladsen overnattede vi hos Cisca, i et hyggeligt lille Bed and Breakfast, som er blevet stam sted, for en del af det danske publikum. Jeg siger tusind tak for denne gang og glæder mig allerede til næste år!!!
|